Efterfødselsvejledning

Terapeutiske samtaleforløb for mødre

Et 1:1 samtaleforløb er et terapeutisk forløb,  hvor du kan få støtte til at være med dine indre oplevelser og udfordringer – og få øje på nye måder at forstå dig selv, dine relationer og de idealer som omgiver os. 

Samtalerne tager udgangspunkt i dine erfaringer, følelser og længsler, og vi arbejder med dét, der føles meningsfuldt og vigtigt for dig lige nu. 

Det kan handle om at finde fodfæste i moderskabet, mærke dine egne grænser og behov, skabe forandring i familielivet, håndtere overgange – eller blot få et trygt rum til at være med dét, der rører sig i dig.

Samtalerne er ikke rådgivning, hvor jeg fortæller dig, hvad du skal gøre – men et undersøgende og refleksivt rum, hvor du får støtte til at mærke efter, forstå dig selv dybere og skabe bevægelse fra et nuanceret sted.

Efterfødselsvejledning adskiller sig fra traditionel terapi, fordi vi ikke kun arbejder med at styrke dit mentale overskud, men også lægger vægt på at skabe en meningsfuld struktur i din hverdag. Ved at kombinere begge dele får du støtte til at forme et liv, der er i tråd med dine vigtigste værdier.

Mødreomsorg / Terapi for Mødre / Eftefødselsvejledning
Efterfødselsvejleder  / Terapiforløb for mødre / Efterfødselsvejledning Svendborg

Et samtaleforløb kan støtte dig i at

  • At skabe kontakt til dine egne værdier, og hvordan et bæredygtigt moderskab ser ud for dig

  • Arbejde med personlig grænsesætning og med at skabe tid med din familie, som også føles nærende for dig

  • Skabe klarhed og omsorg i overgange, fx fra barsel til arbejdsliv, institutionsstart, ammestop, at få flere børn mm. 

  • Tage lederskabet på dig og skabe forandring i dit eget liv; Det er transformerende at blive nogens mor og det sætter os i kontakt med nye ressoucer og potentialer vi ikke har haft adgang til tidligere 

  • Rumme den ambivalens som er et vilkår for moderskabet, men som kan være så utrolig svær at navigere rundt i

  • Få nye perspektiver på de idealer der er for den “perfekte mor” i den kultur vi lever i, og kærlig opfordring til at pille dem lidt fra hinanden

  • Skabe overblik over Mental / Emotional load - konkret støtte og vejledning til at udvikle handleplaner som kan bidrage til forandring i din familie

  • Bearbejde udbrændthed & bekymringstanker

Terapi Svendborg / Mødreomsorg

Jeg lyser på dine ressourcer

Min tilgang bygger på en grundlæggende tro på, at du er ekspert på dit eget liv, og at du er kompetent og værdifuld som du er. Jeg tror på at forandring opstår gennem nærvær, bevidsthed og kontakt – ikke gennem perfektion eller præstation.

Jeg kender til følelsen af at miste grebet om min egen tro på mig selv, og have brug for en kærlig støtte til at finde tilbage til et sted, hvor der er plads til at leve og udfolde sig - uden at skulle overtænke eller skamme sig. 

Jeg vil gerne booke en samtale
Priser & Praktik
Næste
Næste

Familievejledning